Saturday Night Fever på en festlig fredag i Falkonersalen

Sponsoreret indlæg

Så! Med den overskrift har jeg vist i det store hele opbrugt mine f’er for resten af det her indlæg. Men det gør nu heller ikke noget, for det er slet ikke nødvendigt at kaste med F-bombs i den her sammenhæng: I weekenden havde jeg nemlig glæden af at deltage i premieren på den danske musicalopsætning af Saturday Night Fever i Falkonersalen i Købehavn, og det var en fremragende oplevelse.

Jaeh, f’erne kan jeg tilsyneladende ikke helt undvære, men jeg lover at holde mig til fredelige F-ord, for det var en fandens festlig forestilling. *badumtisj*

Silas Holst er perfekt som Tony Moreno i musicalopsætningen af Saturday Night Fever (Credit: Miklos Szabo)

Jeg er ikke rigtig typen, der danser – i hvert fald ikke før efter G&T nummer fem – men jeg ELSKER discomusik. Da Jeppe og jeg blev gift, sprængte vi faktisk vores bryllupsbudget, fordi vi i sidste øjeblik besluttede os for at hyre en disco-DJ, som kom og vendte vinyler til selve festen. Det var en stor succes; så stor, at selv bruden såmænd endte med at tilbringe de fleste af nattetimerne på dansegulvet i en rus af Kool & The Gang, Earth, Wind and Fire og The Bee Gees (og G&T, bevares).

Men selvom jeg helt klart foretrækker fadølshygge på brune bodegaer frem for røvrysterier på knivskarpe diskoteker, bli’r jeg altid i vanvittig godt humør, når der strømmer discomusik ud af en højttaler i min umiddelbare nærhed – og det gjorde der i allerhøjeste grad i fredags til premieren på Saturday Night Fever, så da forestillingen var slut og den sidste mundfuld discoeskapisme fortæret, var jeg totalt glad i låget og klar til fest.

Det er efterhånden mange år siden, jeg så filmversionen af Saturday Night Fever, hvor John Travolta vrikkede med hofterne iført stramme, hvide bukser og med en pomadehårpragt ud over det sædvanlige, så jeg har ingen interesse i at forsøge at sammenligne musicalopsætningen af historien om Tony Maneros dansefeber med den filmversion, som rigtig mange mennesker nok har et særligt og nostalgisk forhold til.

Jeg vil til gengæld vove den påstand, at Silas Holst er perfekt i rollen som Tony Manero: Han er simpelthen den fødte musicalstjerne, og han leverer en pragtpræstation som discoelskende damebedårer i den danske opsætning af Saturday Night Fever. Selvom det ikke er sin sangstemme, Silas Holst er allermest kendt for, er det aldeles imponerende, hvor godt han faktisk synger, når man tager i betragtning, at han også lige danser røven ud af kassebukserne, imens han gør det. Resten af castet i Saturday Night Fever leverer skam også varen, men det er Silas Holst, der er forestillingens helt store stjerne, og det er en sand fornøjelse at opleve ham i sit rette element.

Billetterne til premieren på Saturday Night Fever fik jeg tilbudt som betaling for at skrive om min oplevelse af forestillingen her på bloggen – derfor er indlægget markeret som sponsoreret – og den slags popkulturelle oplevelser er som bekendt i høj kurs hos mig, så jeg takkede naturligvis med glæde ja til tilbuddet.

Jeg benyttede i øvrigt anledningen til at holde weekend i København og invitere en gammel studieveninde med i teatret, og da forestillingen var slut, begav vi os ud i det københavnske natteliv for at mødes med nogle fælles venner fra universitetstiden og slutte aftenen med manér.

… og i min omgangskreds er “manér” jo ganske vist ikke ensbetydende med Manero-manér, eftersom vi oftest hænger en hel del mere ud i baren end på dansegulvet, men det er altså min erfaring, at øllerne smager allerbedst, når man indtager dem på en af de der brune bodegaer, der er udstyret med en velassorteret jukeboks. Gerne én, som har masser af Kool & The Gang. Og Earth, Wind and Fire. Og The Bee Gees. Det er klart.

Saturday Night Fever kan opleves i Falkonersalen i København frem til den 29. april og i Musikhuset Aarhus fra den 19. maj til den 16. juni 2017.