Roadtrip-minder #9

Her kommer niende del af den serie af blogindlæg, hvor jeg genudgiver dele af den rejseblog, jeg skrev, da Jeppe og jeg var på roadtrip i det sydvestlige USA i august og september 2014:


Dag 14: Death Valley

Vores møde med Death Valley var som forventet helt ekstremt varmt. Vi blev i bilen det meste af tiden, da temperaturerne udenfor ganske enkelt var for høje til, at vi kunne holde ud at opholde os der mere end et par minutter ad gangen.

Første stop på turen igennem Dødens Dal var Dante’s View, som er et populært udsigtspunkt med udsigt over hele dalen. I modsætning til Grand Canyon er der ikke ligefrem smukt i Death Valley, men det er et ganske imponerende syn, der møder én, når man kigger ud over det kæmpestore, knastørre og brandvarme område.

Dante's View
Udsigt over Death Valley fra Dante’s View

Skrækhistorierne om dødsfald på grund af de ekstreme forhold i Death Valley er mange; blandt andet omkom en tysk familie i 1996 efter at være faret vild i en af de mere øde dele af området. Resterne af familien blev først fundet for et par år siden, da en hiker stødte på fire skeletter på en afsides beliggende vandresti flere kilometer fra det sted, hvor familiens bil i sin tid var blevet fundet. Bilen havde på det tidspunkt tre punkterede dæk, der viste tydelige tegn på, at bilen havde kørt mange kilometer på flade hjul, og politiet konkluderede på den baggrund, at familien formentlig var faret vild i det øde område, punkteret og kørt videre for så til sidst at opgive bilen til fordel for den livsfarlige gåtur i bagende sol og 50 graders varme.

Historien om tyskerne taler sit eget tydelige sprog, men ikke desto mindre er der hvert år fortsat mange, der kommer galt afsted, fordi de ikke tager advarslerne tilstrækkelig seriøst. Vi sku’ dælme ikke nyde noget af at vandre rundt i området med så høje temperaturer, og vi var meget taknemlige over, at vores bil var udstyret med et effektivt A/C-anlæg og at vi havde 12 liter iskold vand i køletasken på bagsædet!

Zabriskie's Point
Udsigt fra Zabriskie’s Point
Devil's Golf Course
Jeppe nyder et slag golf på Devil’s Golf Course

De næste stop på turen var Zabriskie’s Point, Devil’s Golf Course og Badwater Basin, hvoraf sidstnævnte er det laveste punkt i Death Valley samt på hele det amerikanske kontinent. Det var da også i nærheden af netop Badwater, at temperaturmåleren i bilen peakede og ramte skoldhede 121 grader Fahrenheit, hvilket svarer til 49,4 grader Celsius!

Badwater Basin
Fordelen ved at hike i nærheden af Badwater er, at jorden er én stor saltsnack!

På vej ud af dalen spottede vi tre zebrastribede biler i vejkanten, som vi genkendte fra dengang vi var kørt ind i dalen et par timer forinden. I forbifarten havde vi begge to i første omgang tænkt, at der nok var tale om nogle iøjnefaldende sightseeing-køretøjer fra en nærliggende by, men pludselig gik det op for os, hvad der i virkeligheden var på færde: Ved nærmere eftersyn opdagede vi nemlig, at bilerne ikke var lakeret zebrastribede – sådan så det ellers ud, når man bare susede forbi dem i høj fart – og deres tilstedeværelse i området havde absolut heller intet at gøre med at transportere turister rundt til alle nationalparkens udsigtspunkter.

Tværtimod var der i virkeligheden tale om tre splinternye biler, som var pakket omhyggeligt ind i zebrastribede overtræk, så det ikke var muligt at gennemskue, hvilke mærker og modeller der var tale om. Bilernes chauffører har formentlig været professionelle testkørere, som var på arbejde for at afprøve bilernes køreegenskaber i Death Valley, der på grund af det bakkede landskab og de ekstreme temperaturforhold giver optimale betingelser for at presse bilerne til deres yderste.

Vi forlod dalen sidst på eftermiddagen og kørte til Bishop, hvor vi havde booket et værelse på Hostel California; et lille, hyggeligt nyåbnet hostel, som var et fund til prisen, og som varmt kan anbefales til alle, der har brug for et sted at overnatte i nærheden af Death Valley, Yosemite eller en af alle de andre nationalparker i området øst for San Francisco.

Hostel California


Bag om rejseskriverierne

Jeg synes, det var en kæmpestor oplevelse at besøge Death Valley i årets allervarmeste måned, og jeg vil anbefale enhver, der har muligheden inden for rækkevidde, at gribe chancen, når den er der. Ørkenhede i Californien er altså en ganske særlig oplevelse, når man er vant til omskifteligt dansk sommervejr, som peaker lige omkring 28 grader i snit.

Det skal dog siges, at jeg på ingen måde vil påstå, at det er en behagelig oplevelse at opholde sig i Death Valley i september måned – i hvert fald ikke, hvis man befinder sig uden for en bil med et velfungerende A/C-anlæg – men hvis man er ved godt helbred, er det helt klart ubehaget værd.

Inden jeg selv stiftede bekendtskab med klimaet i Death Valley havde jeg i virkeligheden sat næsen op efter, at Jeppe og jeg skulle ud og opleve området til fods, men da jeg så indså, hvor varmt det faktisk er, når der er 50 grader Celsius i skyggen – og der i øvrigt ikke er skygge at finde nogen steder – var det en smal sag at slå sig til tåls med tanken om, at 98 procent af oplevelsen nødvendigvis måtte indtages via for- og sideruderne på vores lejede bil.

Hvis jeg en dag skulle til Death Valley igen, ville jeg …

… under ingen omstændigheder vove mig ind i dalen uden en velfungerende bil af nyere dato med et effektivt A/C-anlæg – i hvert fald ikke i sommermånederne. På adskillige internationale roadtrip-blogs kan man læse, at der i Death Valley er påbud om at slukke for sin bils A/C-anlæg for at undgå overbelastning af maskineriet, og mange tror, at dette er en myte – men det er det altså ikke; der skiltes rent faktisk med netop den advarsel i de mest bakkede områder af Death Valley i retning mod San Francisco. På vores roadtrip i 2014 havde vi på forhånd ladet os fortælle, at det ikke er et problem at lade anlægget køre, hvis ens bil er i tiptop stand, men vi ville ikke tage nogen chancer, så vi valgte at køre nogle få miles uden aircondition, og det var altså nok til, at vi begge var gennemblødte af sved, da vi atter slog A/C-anlægget til.

… endnu engang benytte mig af Walmarts muligheder for storkøb og medbringe masser af vand i halvlitersflasker på turen. Inden vi forlod L.A. i starten af vores roadtrip, havde vi anskaffet os en køletaske – også i Walmart – og det var eddermame 22 dollars well spent, sku’ jeg hilse og sige. Hvis man rejser i egen bil og har plads til sådan et middelstort skrummel på bagsædet, er det verdens bedste roadtrip-tip af investere i sådan en fætter.

ikke lade mig friste af den kolde Budweiser i køletasken på bilens bagsæde – i hvert fald ikke imens jeg opholdt mig i bilen …! I USA er det strengt forbudt at have åbne beholdere med alkoholiske drikke med i bilen – ja, faktisk må man vistnok ikke engang have forseglede beholdere med alkohol i bilens førerkabine. Det havde jeg ikke lige tænkt på, da jeg fik lyst til en kold fyraftensbajer efter det svedige besøg i Death Valley, så jeg benyttede mig af muligheden for at sidde i mit magelige passagersæde og chille med en iskold Budweiser, imens Jeppe kørte os til Bishop, hvor vi skulle overnatte. Det var først, da jeg postede et billede af passagersædeudsigten på Instagram, at en kammerat hjemme fra Odense mindede mig om det ulovlige i mit forhavende – og selvom øllen i mere end én forstand faldt på et tørt sted (i min hals), har jeg bestemt ikke i sinde at gentage succesen i fremtiden, for det ville da være ekstremt ærgerligt at få sit roadtrip-eventyr spoleret af et nedslående møde med en californisk motorvejsbetjent!