Mini-roadtrip til Berlin og Prag – Part Two

Her kommer anden del mit virtuelle “postkort” fra den mini-roadtrip til Berlin og Prag, som min kære husbond og jeg for nylig var på.

Efter et pitstop med to dages citybreak i Berlin fortsatte vi med kurs mod tre dage i Prag, hvor vi blandt andet fik lejlighed til at give os i kast med et af punkterne på vores fælles bryllups-bucket list.

Bucket list-bog Prag
To do-liste for førstkommende kærestevisit i Prag: “Spis på Ambiente – og tag derefter på kasino!”

Nordtjekkisk off road-roadtrip – og Urquell-øller se’fø’li’

Inden vi nåede så langt, måtte vi dog lige stifte bekendtskab med et tjekkisk motorvejsnet, som – skønt det i øvrigt minder meget om den tyske Autobahn – nogle steder lader en smule tilbage at ønske.

Med Jeppe ved rattet og undertegnede som Google Maps-opkoblet co-driver blev vi nemlig ledt væk fra selve motorvejen kort efter, at vi havde krydset grænsen til Tjekkiet: Efter frakørslen og en håndfuld hårnålesving blev kørebanen under den Bette Yaris mindre og mindre – og til sidst bestod den bare af grus og mudder.

Da vi stoppede op for at se nærmere på, om Googles GPS-service nu også var til at stole på, trillede en lille tysk-indregistreret dyt op ved siden af os på grusvejen. Ud af bilen sprang en forvirret kvinde, som med et vantro ansigtsudtryk gloede på os og råbte: “Prague?!” imens hun febrilsk pegede ud i den mudrede intethed. På grund af vores egen udtalte forvirring og vantro ku’ jo desværre ikke være tyskeren særlig behjælpelige – så hun sprang tilbage i førersædet i sin lille dyt, lavede en frustreret U-vending og satte kursen retur mod Tyskland.

Vi besluttede os til gengæld for at stole på Google Maps – og ganske rigtigt; efter et par hundrede meter blev grusvejen atter til asfalt, omend det ganske vist i første omgang var en særdeles smal og nærmest absurd kurvet asfaltvej, som ledte os igennem en lille håndfuld tjekkiske landsbyer, inden vi atter fik mulighed for at køre tilbage på motorvejen.

Mit gæt er, at det nordtjekkiske motovejsnet nok bliver en splinterny asfaltbelagt vejstrækning rigere inden for den nærmeste fremtid – og i mellemtiden kan man altså roligt sætte sin lid til Google Maps, der tilsyneladende er bekendt med selv de mest uvejsomme dele af Tjekkiet!

Vel ankommet til Prag tjekkede vi ind på Hotel Galerie Royale, hvor vi havde fået tre overnatninger i bryllupsgave af nogle venner.

Personalet på stedet var super imødekommende og hjælpsomme, og værelset var pænt og hyggeligt og havde både badekar (jæij!) og balkon. Det viste sig også, at hotellet havde sin helt egen P-kælder, hvilket jo var en kæmpe fordel for så’n to kør-selv-typer som os – også selvom parkeringsafgiften på 15 euro per døgn ganske vist gjorde et betragteligt indhug i feriebudgettet.

Lige rundt om hjørnet fra vores hotel lå metrostationen Křižíkova, og sølle to stop derfra lå Náměstí Republiky (Republikpladsen), som udgør et trafikalt knudepunkt tæt på Staré Město, som er den gamle bydel i Prag. Dermed befandt vi os på intet tidspunkt mere end ti minutter væk fra Prags historiske centrum, men efter den næsten fire timer lange køretur fra Berlin var vi temmelig ivrige efter at se byen an, så vi valgte at suge til os af det milde, forårsagtige solskinsvejr og tage de små to kilometer ind til bycentrum på gå-ben.

I den gamle by fandt vi hurtigt et spisested med lokal mad og øl på menukortet og gik ombord i en sen frokost med velduftende gullasch, kød, kål og dumplings i rigelige mængder – og store, tjekkiske fadøl se’fø’li’.

Jeg er sådan set ikke den helt store øldrikker, og nationaløllen Urquell er nok i virkeligheden lidt for bitter til mine smagsløg, men altså “when in Rome Prague…”, ikk’? 😉

Jeppe i Prag med tjekkisk fadøl
“Skål!” fra landet med de mange øller!

Med mætte maver og en lille fadølsinduceret feriepromille i blodet tilbragte vi resten af torsdagen med at spadsere rundt i den gamle by på må og få, inden vi rundede dagen af med karbad, tysk mælkechokolade og tjekkisk musik-tv (!) hjemme på hotellet.

Wi-fi på amerikanermanér og sightseeing til fods

Fredagen startede med morgenmad på hotellet og hyppige tjek af min Gmail-indbakke på mobilen, idet jeg afventede en mail med noget oversættelsesarbejde, som skulle klares, inden feriehyggen rigtig kunne fortsætte i ro og mag.

Det viste sig desværre, at wi-fi-forbindelsen på vores ellers udmærkede hotel var ikke-eksisterende, da jeg forsøgte at logge på med min medbragte pc. Derfor valgte jeg at ty til den næstbedste mindst lige så gode løsning; jeg konsulterede mobilens Tripadvisor-app, lokaliserede en centralt beliggende Starbucks i Staré Město og forlod hotellet med computeren under armen. Og takket være Prags effektive metrosystem gik der således ikke lang tid, før jeg sad i et hyggeligt hjørne af amerikaner-kaffebaren og hakkede løs på tastaturet, alt imens jeg bællede kaffe i mængder så store, at selv en hårdkogt junkie nok ville være blevet en smule koffein-svimmel.

Det føltes ret absurd at sidde der og lege yuppie midt under en kæresteferie i en af Østeuropas smukkeste og mest atmosfærefyldte byer – nogenlunde lige så absurd, som da vi indtog vores Ruhreier mit Bacon på en berlinsk McDonald’s med udsigt til Checkpoint Charlie to dage forinden – men det var også en super fed følelse at opleve, at jeg med mit nye freelancerliv virkelig KAN arbejde hvor som helst, når som helst!

Imens jeg sad i min kaffe- og arbejdsboble på Starbucks, bevæbnede Jeppe sig med eventyrlyst og kamera og gik på solo-sightseeing langs Moldau, der slynger sig igennem Prags historiske centrum. Vejret var smukt – og det samme er de billeder, som han hjembragte fra gåturen – men det var alligevel en lidt slukøret kærestemand, der vendte retur med ordene “Det er altså sjovere, når du er med!” Åhr! 🙂

Udsigt over Moldau
Solo-Jeppes udsigt over Moldau

Heldigvis var Jeppes foto-udflugt nærmest perfekt timet med, at jeg kunne sende mine oversættelser afsted per email omkring middagstid, så da solen stod højest på himlen kunne vi atter begive os ud i den tjekkiske hovedstad på tomandshånd.

Vejret var helt vidunderligt den dag, så vi svedte under vores vinterfrakker, da vi spadserede rundt og kiggede på mennesker og bygninger og gadegøglere og souvenirbutikker i Staré Město, indtil vi havnede ved Karlsbroen, som vi zigzag-krydsede i mylderet af karikaturtegnere og japanske teenagepiger med selfiesticks.

Lige vest for Karlsbroen fandt vi en lille tjekkisk pub, som serverede to mindeværdigt lækre burgere for os – og dem skyllede vi naturligvis ned med et par øller, der var så velsmagende, at vi følte os kaldet til at blive hængende og drikke én mere.

Så det gjorde vi… Fordi: Ferie – right? 🙂

Efter frokosten travede vi en tur op over højdedraget vest for Karlsbroen, hvor Prags borg ligger med en overdådig udsigt ud over hele den gamle by. Vi fortsatte gåturen igennem Petřín-bjergets grønne områder, som også giver et imponerende vue over Prag, inden vi gik retur over Karlsbroen, imens solen gik ned over den smukke, gamle by.

Udsigt over Prag
Solnedgang over Prag – set fra Petřín-bjerget

Den tjekkiske etape af vores mini-roadtrip bød på oplevelser og indtryk i massevis, og selvom vi allerede var indtryksmætte og glade efter et enkelt døgns tid i Prag, var det først fredag aften, at der for alvor kom kulør på vores storbyeventyr. Derfor har jeg valgt at dele rejseberetningen fra Prag op i to, og jeg håber, at du vil læse med, når tredje (og sidste) del af mit virtuelle postkort dukker op her på bloggen i den nærmeste fremtid.

Fortsættelse følger…

Edit: Del tre af rejseberetningen kan læses her: Mini-roadtrip til Berlin og Prag