Indbrud i-fucking-gen!

I går kom vi hjem til et hus, der havde været udsat for indbrud – i-fucking-gen.

Det er anden gang i løbet af de fire år, vi har boet i huset – næh, det er faktisk TREDJE gang, hvis man tæller med, at jeg på et tidspunkt kom hjem og tog en indbrudstyv på fersk gerning, inden han nåede at afliste stuevinduet. Det er sgu ikke ok, det er ikk’!

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med de ting, tyven har taget med sig. Det jo bare ting, og forsikringen dækker formentlig det meste. Til gengæld er jeg stadig ikke helt sluppet af med følelsen af at have fået overskredet min intimsfære på det groveste … Det er sgu vammelt at komme hjem til mudrede fodspor i soveværelsesvindueskarmen og fodenden af sengen! Ad!

Dumme tyveknægt-skid, altså. Gid han i det mindste havde jokket i en af Dexters hundelorte i haven, inden han tog flugten over plankeværket.

Nå, i det mindste fryder jeg mig over, at røvhullet tydeligvis har haft fat i min koloenorme engelskordbog, da han rodede kontoret igennem  – formentlig i den tro, at det i virkeligheden er et listigt designet pengeskab. Det er såmænd langt fra tilfældet; næh, jeg er rent faktisk bare en fattig sprognørd, der ikke ku’ stå for moppedrengen, da jeg i sin tid fandt den på et loppemarked til en nærmest latterligt lav pris! 😀

IMG_2563
Den mega-skuffende moppedrengsordbog – hvis man er tyveknægt. Hvis man er mig, er den bare awesome!