Simon Kvamm på soloturné til efteråret

Til efteråret tager Simon Kvamm på soloturné, og jeg var én af de heldige publikummer, der lykkedes med at få billet til arrangementet, da han i januar testede sit materiale foran et lille publikum på et udsolgt Teater 95b i Odense.

Koncerten var én af i alt otte udsolgte shows under overskriften TESTING TESTING / #1, som alle løb af stablen i begyndelsen af 2016, og jeg usandsynligt glad for, at jeg oplevede solodebuten på nærmeste hold: Det var nemlig en af de der sjældne oplevelser, der kryber helt ind under huden på én og bevirker, at man i dagevis går rundt og er helt fjolleglad i låget af ren og skær begejstring over, at noget så simpelt som musik, komik og lommefilosofi kan gøre så stort et indtryk.

Simon Kvamm på Teater 95b i Odense
Simon Kvamm fortæller røverhistorier fra sin silkeborgensiske firserungdom

Forventning, skepsis og vilde fantasier

Lad det være sagt med det samme: Simon Kvamm har været et af mine store forbilleder lige siden han i 2003 fik sit dobbeltgennembrud med Nephew i radioen og Drengene fra Angora på DR2. Siden dengang har jeg fulgt hans karriere tæt, og jeg har med min glubende popkultur-appetit slugt det meste af det, han har lavet, råt.

Den Simon Kvamm’ske kombination af gøgl og melankolsk eftertænksomhed vækker ganske enkelt genklang i mit sind på en måde, som jeg aldrig er stødt på i andre sammenhænge.

Samtidig er det ganske vist ikke gået min næse forbi, at Simon Kvamm af og til har forekommet at være en utilnærmelig og halv-højrøvet røv, når han har optrådt i medierne … Jeg kender jo ikke manden personligt, men eftersom jeg selv lider noget så grusomt af resting bitch face, har jeg altid været tilbøjelig til at lade tvivlen komme ham til gode. Selv er jeg nemlig hverken utilnærmelig eller halv-højrøvet (højst kvart-), og resten af tiden udspringer min sporadiske tilknappethed nok af det faktum, at jeg ikke besidder even til altid at reagere hensigtsmæssigt, når livet kræver en spontan reaktion. Mit gæt er, at Simon Kvamm godt kan genkende den følelse … Under visse forhold kan usikkerhed desværre let forveksles med arrogance og manglende personligt nærvær.

Således følte jeg en sær, ambivalent blanding af forventning og skepsis, da jeg en tirsdag aften i slutningen af januar indtog en af de få hundrede stolepladser i Teater 95b i Odense kort tid før Simon Kvamm besteg det lille podium, der i dagens anledning gjorde det ud for en scene.

Og den aften blev alle mine sært ambivalente formodninger om Simon Kvamm og hans solistpotentiale og al hans væsen gjort voldsomt til skamme, for magen til personligt nærvær skal man dælenrasme gånnok lede længe efter!

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi – og lad mig bare være ærlig; jeg har haft op til flere vilde fantasier, der involverer Simon Kvamm! – forestillet mig, at han ville være i stand til at fralægge sig den distancerede facon, som man kender fra Nephew-sammenhænge og diverse medieoptrædender. Men i soloprojektet fornemmer man virkelig en sympatisk, humoristisk og følsom personlighed, som det er nemt at relatere til; i særdeleshed, hvis man – som jeg – deler Simon Kvamms referenceramme, der udspringer af en opvækst i den jyske provins i firserne og halvfemserne.

Wauw, for et nærvær! Imponerende, kort og godt.

Simon Kvamm som soloartist

I sin tid var det Simon Kvamms evne til at male sproglige billeder med sine engelske – og til tider tyske – låneord, der fangede min opmærksomhed og interesse. Lyden af hans tekster var lyden af den verden, jeg omgav mig med; kaotisk og spraglet og mismatched. Et kludetæppe af nøje udvalgte ord, som tilsammen udgjorde et portræt af livet som det så ud derfra, hvor jeg stod.

Om Simon Kvamms nye materiale vil jeg ikke sige så meget, for jeg er ikke rigtig kvalificeret til at vurdere kvaliteten af de musikalske kompositioner, men jeg tør godt hævde, at det er funky som bare fanden – og derudover har meget af det et ørehængerpotentiale, som jeg slet ikke havde forventet.

Teksterne er i og for sig ret banale, og jeg kan levende forestille mig, at anmelder-Danmark kommer til at slagte ham for at være blevet plat på sine voksne dage. Men faktisk har Simon Kvamms tekster altid været ganske banale; i de tidlige Nephew-dage brugte han bare andre og flere ord på at udtrykke nogle af de samme følelser.

Temaerne ligner også dem, der er blevet behandlet i både Nephew-regi og i samarbejdet med Peter Sommer i De Eneste To: Det moderne menneskes forhold til sin omverden og forsøget på finde sig til rette i sit eget liv. Hver og én af de sange, Simon Kvamm spillede til koncerten i januar, affødte et “Haha, ja! Den der følelse, den kender jeg godt!” – i særdeleshed for undertegnede, men også for det øvrige publikum, hvis man skal dømme efter perlerækken af samtykkende mumlen og latterudbrud.

Soloturné i efteråret 2016

Jeg er stensikker på, at det bliver en stor succes, når Simon Kvamm til efteråret for alvor sætter sin lille solo-jolle i søen og stævner ud ud på sin første turné som solo-artist med showet, der har fået titlen Vandmand. Om der er flere maritime metaforer i vente ved jeg i øvrigt ikke, men jeg har tyvstjålet de vandvittige ord direkte fra hans nyhedsbrev!

Selv håber jeg at få lejlighed til at opleve endnu en omgang solo-Simon Kvamm med funky musik, tankevækkende komik og velformuleret, relaterbar lommefilosofi – men i januar blev billetterne revet væk på få minutter, så det er bare om at være klar ved tasterne, når billetterne går i salg mandag formiddag.

Skal du ud og opleve Simon Kvamm, når han ta’r på solo-tour i efteråret?

Billetsalget til Simon Kvamms Vandmand Solo Tour 2016 begynder mandag den 4. april 2016 klokken 10.00.