Instagrim: Se min vidunderlige, ufotogene have!

Som kulturblogger har jeg valgt en emnemæssig niche, der med jævne mellemrum får mig til at sukke misundeligt over det oplagte æstetiske potentiale, der er forbundet med at blogge om indretning, madlavning eller mode.

Jeg ANER nemlig ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med at markedsføre min blog på Instagram, som ellers er en flittigt benyttet markedsføringsplatform for de fleste af de veletablerede bloggerinder, jeg selv gladeligt følger i cyber-tykt og -tyndt.

I modsætning til de fleste mad- og modebloggere omgiver jeg mig nemlig med lige præcis INGEN af de frokostretter, beklædningsgenstande, eller kaffekopper, der er Instagram-worthy i traditionel forstand. Min frokost består som regel af ufotogene, gråbrune leverpostejsmadder, hovedparten af mit tøj er hjembragt fra H&Ms udsalgsstativer, og mine kaffekopper har alle langt større sentimental kitsch-værdi end pekuniær ditto.

#Instagrim

Min have er forresten også en rigtig grimrian, hvilket jeg ret effektivt blev mindet om tidligere i dag, da jeg fik lyst til at sætte mig udenfor og holde en kaffepause i solen: Jeg måtte nemlig indse, at fliserne var så tilgroede af ukrudt, at det slet ikke var muligt at holde en velfortjent kaffepause på terrassen uden at få anklerne ridset i småstykker af tidsler. Således måtte jeg lige bruge et kvarter på at skabe en tidselfri zone på de fornødne 2-3 kvadratmeter, før jeg i al min magelighed ku’ slå mig ned i en havestol og fortsat være bedøvende ligeglad med, hvor tude-Instagrim, min have i øvrigt er.

Jeg ELSKER nemlig min vidunderlige, ufotogene have!

Den er sydvendt, den ligger i læ for vinden og i ly for nysgerrige blikke, og Dexter ruller sig dagligt i græsset mosset af ren og skær sommerkådhed. Alt i alt rummer min have faktisk uendelig meget skønhed af den slags, som umuligt kan indfanges på et billede.

Det skal dog ikke afholde mig fra at gøre forsøget, så selvom mindreværdskomplekserne i sagens natur stå i kø, når man klikker på et af de mange blogger-hashtags, jeg på daglig basis skæver misunderligt til på Instagram, kaster jeg mig nu uforfærdet over opgaven med at begynde at markedsføre mig på lige fod med de bloggere, der er velsignet med en skarpere æstetisk sans og langt flere Instagram-worthy hverdagsmotiver end undertegnede.

Det kan godt være, jeg ikke har nogen kopper fra Royal Copenhagen at fotografere, men kaffe smager sgu også ret udmærket, når man drikker det af et slidt og bulet travel mug, der har været med på fire ugers roadtrip i USA. Eller af et Starbucks-krus, der er købt i den kaffebiks i Prag, hvorfra man i januar sendte sin allerførste faktura som selvstændig. Eller af en skåret Ikea-kop, hvis det lige var den, der var nærmest den dag.

Instagrim have
Jeg elsker min instagrimme have!