Om at turde rose sig selv for sine talenter (og mangel på samme)

For nylig læste jeg hos Miss Jeanett et tankevækkende blogindlæg om at turde rose sine egne talenter.

Hensigten med indlægget er rigtig go’, synes jeg, for efter min bedste overbevisning bliver verden helt automatisk et lidt bedre sted for hver gang, nogen formår at glæde sig over sine styrker frem for at dyrke sine svagheder.

Blogindlægget fik mig først og fremmest til at tænke en ekstra gang over, hvad jeg egentlig selv har talent for.

Faktisk havde jeg ikke specielt svært ved at komme i tanker om noget, jeg jævnligt roser mig selv for, så når alt kommer til alt, er en af mine personlige styrker måske, at jeg er ganske ferm til at klappe mig selv på skulderen for de ting, jeg er god til.

En slags meta-talent måske, hæ!

Indlægget fik mig også til at gruble yderligere over det der med, at det ganske givet har en styrkende effekt på ens selvtillid, hvis man er god til at rose sig selv. Jeg vil dog vove den påstand, at der også kan være masser af styrke og overskud at hente i at gøre sig bevidst om, hvad man absolut ikke har talent for.

Hvad min egen person angår, er jeg for eksempel en usandsynligt dårlig håndværker.

Den slags handyman-talenter har ellers altid været i ret høj kurs der, hvor jeg kommer fra, for begge mine forældre er uddannede dekoratører fra dengang, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne af gode grunde ikke foregik ved en computerskærm, og min storebror er en knalddygtig tømrer med eget firma.

Men da jeg kom til verden i midtfirserne, var der tilsyneladende ikke flere håndværker-skills tilbage i genpølen. Til gengæld var der masser af tommelfingre, så dem har jeg i hvert fald 10 af … Faktisk er det ikke mere end et par uger siden, at jeg kom til at save mig selv en lille smule i knæet med en fukssvans, fordi jeg alligevel lige skulle lege handywoman i haven.

Tsk, tsk!

Efterhånden har jeg imidlertid forliget mig med tanken om, at jeg nok aldrig bliver en særlig kompetent gør-det-selv-kvinde, og det føles faktisk enormt befriende!

Desuden forholder det sig heldigvis således, at mine sløje håndværkertalenter rimer vældig godt på mit ret beskedne behov for at bo i et hjem, der er nydeligt og tjekket på den der “her-bor-vist-en-dygtig-og-arbejdsom-gør-det-selv-mand”-agtige måde. Og mit hus  – The Hatch, som jeg ynder at kalde det med kærlig reference til en anden ydmyg og pragmatisk indrettet bolig fra tv-serien Lost – bærer da også ret tydeligt præg af, at hverken Jeppe eller jeg selv har hænderne særlig hensigtsmæssigt skruet på.

Men lykkeligvis er verden sådan skruet sammen, at der findes der masser af mennesker, som har langt bedre håndværker-skills end undertegnede – og HURRA for det, for hvis ikke det var tilfældet, havde jeg muligvis boet i en jordhule og drevet en runesten om popkultur og andre nydværdigheder!

I den forgangne weekend har min mor og hendes mand og hele hans velassorterede redskabs- og værktøjsskur været på besøg i Odense for at gi’ et par hjælpende handy-hænder i og omkring vores hus. Og manner, hvor sætter jeg dog meget pris på deres hjælp, for huset stiger jo ikke ligefrem i værdi for hver gang, Dexter kradser en ny dørkarm i småstykker. Desuden er kæledyrspatina vist ikke i særlig høj kurs på boligmarkedet, så når vi en dag står og skal sælge huset, vil det sikkert vise sig at gør-det-slev-arbejdstimerne er godt givet ud.

Desuden har en halv spandfuld hvid træbeskyttelse, nogle glasklare trapezplader og et par ekstra hjælpende handy-hænder bevirket, at The Hatch nu er udstyret med et ualmindelig dejligt rosé-nydnings-område i form af en overdækket terrasse, der er 100 % regntæt, helt og aldeles algefri og skidehamrende pæn! Hurra!

Gør-det-selv-arbejde
Gør-det-selv-mesteren påbegynder afmonteringen af de gamle, hullede terrasse-tagplader …
Gør-det-selv-arbejde
Gør-det-selv-mesteren og hans lærling lægger nyt, uhullet tag på rosé-nydnings-stedet …
Dexter soler sig på hyndeboksen
Ligesom sine ejere er Dexter ikke videre pjattet med det der gør-det-selv-arbejde – solnydning er federe!
Gør-det-selv-arbejde
Gør-det-selv-lærlingen lægger sidste hånd på malearbejdet …
Dexter foran terrassen
Dovenfrans poserer foran det færdige resultat