Udfordringer og andre forstyrrende elementer søges

Skilt med teksten "Changed priorities ahead"
Photo credit: Jonas Bengtsson

Kæft, der sker meget i mit hoved for tiden … Altså – jeg går ikke rundt og brygger på at opbygge en overmenneskelig IQ eller sådan noget, vel, men der er helt klart nogle ting, der p.t. er under ombygning inde under min pandebrask.

Som jeg har været inde på et par gange her på bloggen, er jeg nemlig i stigende grad begyndt at længes efter et anderledes arbejdsliv, end den freelancertilværelse, som på nuværende tidspunkt definerer min dagligdag. Og det har altså sat ikke-så-få nye tanker i gang hos mig.

Dels har jeg indset, at jeg har et seriøst stort behov for at få nogle nye, faglige udfordringer. I øjeblikket ser en typisk arbejdsdag for mit vedkommende således ud, at jeg tænder for computeren omkring klokken 8 om morgenen – nogle dage klokken 7 og nogle dage klokken 9 – og så sidder jeg og nørkler med mine faste freelanceopgaver indtil middagstid eller først på eftermiddagen. Derefter går resten af arbejdsdagen med blogging og skiftende freelancetjanser, som jeg opstøver på forskellige freelancebørser online, og den rutine er for alvor begyndt at føles lige lovlig ensformig. Jeg elsker fleksibiliteten og friheden til at udvide frokostpausen med en hundeluftningstravetur i skoven, men det er ikke længere nok til at give mig følelsen af, at freelancertilværelsen er det rette arbejdsliv for mig på længere sigt.

Dels er jeg virkelig begyndt at savne at have kolleger. Tidligere har jeg ellers nydt ikke at skulle bekymre mig om støjforurening i åbne kontorlandskaber eller andre forstyrrende elementer, men i bakspejlet kan jeg nu se, at mit behov for ro nok mest handlede om, at jeg har haft rigeligt med støj i mit eget hoved i den periode, hvor jeg brugte mange kræfter på at tæmme stressmonstret i mit indre. Efter at jeg har fået kontrol over monstret og lært det at give pote og alt muligt, står jeg atter klar til at byde “forstyrrende elementer” kolleger velkommen med åbne arme. I øvrigt smager fyraftensbajere altså bare lidt bedre, hvis man har nogen at drikke dem sammen med.

Jeg er fortsat rigtig glad for at arbejde med oversættelser og skriverier af forskellig art hver dag, men jeg stortrives ikke længere med at gøre det alene, og jeg synes heller ikke længere, at det er særlig tilfredsstillende at gøre det i den beskedne størrelsesorden, jeg gør det i nu. Jeg vil gerne være en del af en anderledes, større sammenhæng, og den slags skal man huske at sige højt – både til sin omverden og til sig selv.

For nogle år siden stortrivedes jeg nemlig i min akademikerhverdag på universitetet, lige indtil jeg ikke gjorde det længere. Men selv efter at drømmen om en forskerkarriere for længst var begyndt at blegne, fortsatte jeg ufortrødent med at hævde, at jeg trivedes usandsynlig godt med at sidde med næsen i bøgerne og være rigtig akademikerlanghåret. På intet tidspunkt tillod jeg mig selv at anerkende den nagende fornemmelse af, at forskerkarrieren nok i virkeligheden ikke var et match made in heaven for mit vedkommende – og det blev jeg sgu syg af; sådan rigtig syg. Det tog mig bare det meste af et år at indse det, og derefter tog det yderligere to år at blive rask igen, og den fejl vil jeg ret gerne undgå at begå én gang til.

Derfor har jeg besluttet mig for at ryste posen og gøre det, der umiddelbart står i min magt for at lave om på mit arbejdsliv, og det er her, at min blog kommer ind i billedet. Jeg bruger ret meget tid og mange kreative ressourcer på at blogge, og på nuværende tidspunkt har jeg virkelig behov for at kanalisere de kræfter over i mit arbejdsliv i stedet, og derfor bliver der formentlig skruet gevaldigt ned for aktivitetsblusset her på domænet fremover. Jeg skal lige øve mig i at se stort på, om det er to dage eller to uger siden, jeg sidst har postet et nyt blogindlæg, for det er jo nok rent bloggerselvmord at slippe den slags uforudsigeligheder ind på domænet, men altså … Kvantitet er so last year, right? Det håber jeg i hvert fald, for jeg er SÅ glad for, at I er nogen, der kan lide at læse mine skriverier!

Min blog har haft en kæmpestor betydning for mig, lige siden jeg startede den i april 2015, og jeg er stolt af alt det, jeg har skrevet. Jeg er også usigelig glad for alt det andet, jeg har fået ud af at drive bloggen, for jeg har virkelig lært meget om både blogmediet, sociale medier og online kommunikation generelt. Jeg har også udviklet mine skriftlige kompetencer langt mere, end jeg gjorde i alle akademikerårene på universitetet, og sidst men ikke mindst har det været ualmindelig godt for min jobselvtillid at opbygge og drive mit helt eget blogkoncept her på domænet. Det er alt sammen noget, jeg kan tage med mig videre, uanset hvad fremtiden kommer til at byde på i arbejdsøjemed.

Såeh – jeg glæder mig sgu til fremtiden!