Taknemligheder #2

Efterårsblade og blå himmel
Photo credit: Timothy K. Hamilton

For præcis et år siden skrev jeg her på bloggen et indlæg med udgangspunkt i min undren over, at Black Friday-fænomenet i løbet af de seneste år har ind- og overtaget Danmark, hvilket på forunderlig vis er sket helt uden, at den amerikanske taksigelseshøjtid, som i USA ellers hænger uløseligt sammen med Black Friday, er fulgt med i kølvandet på forbrugsfestens rejse over atlanten.

I dag, torsdag, fejrer millioner af amerikanere Thanksgiving, og jeg har altid været fascineret af den højtid.

Og ja, fascinationen har ret meget at gøre med hede drømme om stuffed turkey, cranberry sauce, gravy og pumpkin pie, og det kan vist ikke udelukkes, at mit ubeskedne forbrug af amerikanske film og tv-serier har bidraget til en temmelig idealiseret forestilling om, hvad Thanksgiving reelt er … Men altså. Ikke desto mindre er det stadig selve taksigelsen, der er hovedårsagen til, at jeg er kæmpestor fan af Thanksgiving.

Det er sgu ikke nogen dårlig idé sådan lige på årlig basis at gøre status over ting, man er taknemlig for, og efter min bedste overbevisning gælder dét uanset, om man sender takken i retning af sin skaber, sine kære eller sig selv. Så det gør jeg nu.

På denne højhellige Lille Black Friday anno 2016 er jeg taknemlig for …

… mit arbejdsliv. Da jeg for knap et år siden skrev om mine nytårsforsætter her bloggen, formulerede jeg en jobmæssig målsætning, der kort og godt gik ud på at styrke mit arbejdsliv markant i løbet af 2016. Det var ikke særlig konkret, for det var helt umuligt for mig at gøre mig konkrete tanker om den del af mit liv på det tidspunkt, så jeg føler mig møghamrende taknemlig over, at jeg alligevel kan konstatere, at målsætningen i den grad må siges at være nået. Siden nytår er jeg nemlig både sprunget ud som selvstændig og har øget min månedlige indtægt markant, og dét har satme været godt for jobselvtilliden, sku’ jeg hilse at sige! Tak til fortids-Merete for at have bragt sig selv i en situation, hvor hun hverken var syg nok til at få sygedagpenge eller færdiguddannet nok til at få dagpenge; det betød nemlig, at jeg havde lige præcis intet at tabe, og det gjorde det meget nemmere at tage springet og started op som selvstændig. Nice!

… at jeg ikke er særlig materialistisk anlagt. Det kommer sig sikkert af, at jeg i min opvækst har tillært mig at sætte rigtig meget pris på at få mig én op opleveren, og dermed er andre ting gledet lidt i baggrunden. Men altså – jeg er jo ikke hellig eller noget, vel?! Næh, for der står såmænd et pænt beløb min og Jeppes opsparingskonto og venter på at blive brugt på et nyt tv, som skal erstatte den knap 10 år gamle 32-tommers-sag, der p.t. pryder væggen i stuen. Der er bare ikke rigtig nogen af os, der har det helt godt med idéen om at gå ud og kaste pengene efter et vulgært Black Friday-tilbud, så det ender nok med, at vi udskyder tv-shoppingen til udsalget i januar. Vi er jo trods alt jyder.

… at jeg har rigtig gode muligheder for at rejse, og at jeg har giftet mig med en mand, der er med på at investere i nye rejseoplevelser flere gange om året. Det er kun tre måneder siden, jeg var i Bologna, og om tre uger går turen til London, hvor jeg – ud over at mæske mig i pints og fish & chips, se’fø’li’ – blandt andet skal opleve Michael C. Hall i hovedrollen i David Bowie-musicalen Lazarus. Og til foråret indløser Jeppe den morgengave, jeg gav ham, da vi blev gift, så til april skal vi på fodboldrejse til Liverpool – og måske udvider vi endda forårsturen med en skotsk afstikker til Edinburgh. Hurra!

Har du et par taknemligheder at byde ind med i anledning af dette års Lille Black Friday?