Gensyn med Matador #7: Fødselsdagen

I afsnit syv af Matador er vi nået til år 1933, og Mads Skjern har nu fire års erfaring med disruption af det korsbækske forretningsliv. Afsnittet, som har episodetitlen Fødselsdagen, sætter et foreløbigt punktum i DRs genudselsesplan, idet serien nu holder sommerferie indtil efteråret, hvor den atter vender tilbage til skærmen.

Afsnittet kan streames på dr.dk lige her.

Fru Fernando Møhge og Hans Christian Varnæs (Credit: Else Tholstrup)
  • Hr. Schwann går rundt på Algade og hilser på forbipasserende ved at lette på hatten. Det er sgu en skæg skik! Jeg har forhørt mig hos Wikipedia og erfaret, at gestussen faktisk oprindeligt var en respektfuld militær hilsen, som gik ud på at vise, at man ikke skjulte våben i sin hovedbeklædning. Well, jeg ville nu også blive pænt overrasket, hvis den pæne Rudolf Schwann pludselig tryllede en AK47 frem fra sin hattepuld.

  • Jørgen Varnæs har solgt sine aktier i Korsbæk Bank, fordi han skal bruge pengene til Minna, der jo i seriens femte afsnit annoncerede, at hun agtede at blanke sin eksmand fuldstændig af efter utroskabet. Jørgens aktier er blevet købt af sagfører Viggo Skjold Hansen (Axel Strøbye), som nu er blevet storaktionær i Korsbæk Bank. Times are a-changing, Hans Christian.
  • Elizabeth har overnattet hos Kristen og mener, at det virker “mindre syndigt”, hvis de to turtelduer spiser morgenmad i stuen frem for i sengen. Altsåeh, nu ved jeg jo ikke, om de i løbet af natten har lavet andet end at sove (i pyjamas) under hver sin dyne, men Elizabeth føler i hvert fald behov for at “stikke af, inden det begynder at pulsere for meget på Algade” … Det er utroligt at tænke på, at walk of shame-fænomenet tilsyneladende ikke var forbeholdt fordrukne one night stands i 1930’ernes Korsbæk; Elizabeth og Kristen er jo trods alt forlovet.

  • Viggo Skjold Hansen er sgu en fed figur, og opbygningen af hans karakter er formidabel: Han tager ikke imod det glas sherry, som han bliver tilbudt, men bestiller whisky i stedet, og da han næste morgen tropper op i banken og indtager Hans Christian Varnæs’ kontor halvanden time før bankdirektøren selv møder på arbejde, trasker han uimponeret direkte ind i kontorets private gemakker, som ellers er skjult bag et forhæng. Som seer er man ikke det mindste i tvivl om, hvilken effekt Skjold Hansen har på Hans Christians selvfølelse som magthaver.
  • Hov, hva’ er den af …?! Mads Skjern er sgu begyndt at smile, og nu går han sørme også rundt og nynner. Barnepigen Gudrun har også bemærket den suspekte opførsel. Jeg synes, Mads Skjern har forandret sig lige rigeligt fra episode 6 til episode 7. Er det kun mig, der finder udviklingen en lille smule utroværdig?
  • Hurra! Musses væremåde er så dejligt befriende. Hun minder mig om mine allermest bramfri venner, som altid formår at bryde isen og lette stemningen, hvis atmosfæren i et selskab føles lidt akavet. Det er vidunderligt, når folk siger tingene ligeud.
  • Oberst Hachel har fået mistanke om, at Tante Møhge måske ikke er helt så tudsegammel, som hun hidtil har givet sig ud for at være. Han har læst portrættet i Tidende, regnet på årstallene og konkluderet, at noget ikke stemmer. “Det forekommer mig utænkeligt, at officerer i hine tider gik rundt med unge damer, øhh … om ørerne, når de var i militær aktion,” argumenterer han insisterende.
  • Sandheden om Fru Møhges alder går op for fødselsdagsselskabet, da Doktor Hansen afslører, at han har slået den gamle kones fødselsdato op i sine journaler. Maude måber chokeret, Misse går helt i baglås, Elizabeth tager nyheden med ophøjet ro, og Jørgen morer sig over kosteligt over al postyret. Endnu en gang får vi understreget karakterernes grundlæggende livssyn – eksempelvis bliver det her slået fast, at Jørgen har “befriet sig selv for (de fleste af) sine forpligtelser” og sluppet overklassetøjlerne, efter Minna forlod ham.
  • Jeg føler mig helt overbevist om, at Fru Møhge er langt mere åndsfrisk, end hun giver udtryk for at være. Hun har da set sit snit til at få serveret en overdådig middag hos Varnæsserne i anledning af 100-årsdagen, har hun ikke? Haha, joh, hun har. Hun har simpelthen lavet 1933-ækvivalenten til at ændre sin fødselsdato på Facebook, så man kan godte sig over alle de pæne ord og lykønskninger, der pludselig strømmer ind fra nær og fjern. Tante Møhge, you sneaky bastard.
  • Konsulinde Holm slår fast, at “en kage skal tale sandhed” … Njarh, jeg kan da komme i tanker om andre væsentlige kagekrav. Nuvel, herunder er der en kage, der taler sandhed.