Nydværdigheder #19

Det er efterhånden pænt lang tid siden, jeg sidst har blogget om nydværdigheder, og det har jeg ellers al mulig grund til at gøre i disse dage.

I skrivende stund har jeg nemlig massiv optur over …

… at jeg i tirsdags var til jobsamtale. Fandme ja! Og det gik rigtig godt; så godt, at jeg faktisk allerede samme dag blev præsenteret for min første arbejdsopgave. Så nu kan jeg kalde mig freelancetekstforfatter hos reklamebureauet STEP, som har til huse i hjertet af Odense i smukke Nedergade, som ligger ti minutters cykeltur fra min hoveddør. (Ej, ok. 15 minutter, men man er jo nødt til at cykle herrelangsomt for at undgå svedpandekager under armene i de her dage. Eller er det bare mig …?) Jeg er ør af glæde over den positive udvikling i mit arbejdsliv, for som jeg skrev om her på bloggen for et halvt års tid siden, har jeg længe været på jagt efter nye, faglige udfordringer og andre forstyrrende elementer, og det har jeg endelig fået nu. Drømmen er, at freelancertilknytningen kommer til at føre til en fastansættelse på et tidspunkt, men i første omgang priser jeg mig bare lykkelig over udsigten til at få nogle flere arbejdsopgaver op under neglene. I øvrigt er det vist ingen skade til, hvis der fremover kommer til at gå lidt flere penge ind på min slunkne lønkonto, end der har gjort de seneste par år. (… skrev hun, imens hun bællede endnu en halv liter vand for at kompensere for den rødvinshovedpine, der kom ud af at spontanfejre og røvforkæle sig selv sammen med kærestemand, tapas ad libitum, rødvin og drinks på en højhellig onsdag aften.)

Odense gør det godt: Sådan her ser der eksempelvis ud om sommeren lige uden for porten til min nye arbejdsplads i Nedergade.

… Odense. Jeg skrev et helt indlæg om det i sidste uge, men det kan sagtens tåle at blive gentaget: Manner, hvor er jeg dog begejstret for tilværelsen som odenseaner. Det er, som om jeg er begyndt at se på byen med helt nye øjne, og jeg elsker det, jeg ser. Og nu, hvor jeg har udsigt til et arbejdsliv inden for kommunegrænsen, er der oven i købet endnu mere grund til at føle sig lyksalig i O-Town – så det gør jeg.

… sommer. Temperaturerne har endelig stabiliseret sig et godt stykke over 15 grader, og det gør en verden til forskel for min lyst til at opholde mig udendørs. Og min lyst til at opholde mig udendørs gør en verden til forskel for min lyst til at bevæge mig i dagligdagen. Og min lyst til at bevæge mig gør en verden til forskel for mit generelle velvære. Og når jeg har det så godt, som jeg har det i dag (rødvinshovedpinen til trods), afstedkommer det engang imellem blogindlæg om nydværdigheder, og dem kan jeg ganske enkelt bare rigtig godt lide at skrive.

Ih! Jeg er ikke til at skyde igennem i disse dage!