The Orange Feeling & Roskilde-blues

Roskilde Festival er slut for denne gang, og jeg har the blues.

Heldigvis er jeg ikke alene om at have skiftet The Orange Feeling ud med en blå én af slagsen, men æhj, hvor er der altså lang tid til der atter står festival på dagsordenen for mit vedkommende. Jeg nænner end ikke at klippe mit armbånd af, og det plejer ellers at være det allerførste, jeg gør, når jeg vender tilbage til den virkelige verden efter en veloverstået festival.

Nuvel, der er trods alt også mange gode ting forbundet med at være hjemme igen. Det er eksempelvis ret nice, at der ikke er kø til toiletterne her på matriklen, og desuden har jeg endelig fået lejlighed til at streame finaleafsnittet af SKAM. Det er ingen sag at sætte pris på de helt små ting i hverdagen, når man har fået kalibreret sit følelsesliv så effektivt, som festivallivet formår at gøre det.

For mit vedkommende kommer årets Roskilde Festival nok til at gå over i historien som én af de bedste festivaloplevelser, jeg har haft. Det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst var på festival uden at have en stor pose stresshormoner med i rygsækken, og det var simpelthen bare så dejligt. Mere af det, tak!

I korte træk opnåede jeg blandt andet følgende i forbindelse med dette års Roskilde Festival:

Hele koncerter hørt: 7

Blandt alle koncertoplevelserne var det uden tvivl Erasure, der leverede den bedste fest, da Arena eksploderede i en sky af glimmer og urinstøv torsdag aften. Derudover var koncerten med Foo Fighters på Orange Scene i den grad en bucket list-oplevelse ud over det sædvanlige.

Halve koncerter hørt: 10

No regrets. Eller “No Raklætz”, som der så sofistikeret stod i den gotiske tatovering, jeg en beruset eftermiddag fik lavet på lænden, imens jeg lå på græsset og drak næsten-kold dåseøl. Heldigvis/desværre var tatoveringen langt fra permanent.

Long Island Iced Tea-sjusser drukket: Minimum én om dagen

Burgere spist: Uforholdsmæssigt mange, når man tager i betragtning, at man kan få alt muligt andet godt at spise på Roskilde Festival.

Underkæber tabt pga. Royal Blood: 1

Hjerter tabt til Dave Grohl: 1

Grineflip overlevet: Adskillige (bl.a. på trods af dette)

Glædestårer grædt: Et par stykker, da Foo Fighters spillede Everlong og alting bare gik op i en højere enhed.

Vemodstårer grædt: En hel del faktisk. Jeg blev simpelthen så rørt, da jeg lørdag aften vinkede farvel til alle de skønne mennesker, jeg havde havde boet i lejr med hele ugen.

Brusebade taget i løbet af festivalen: 1

Teltbade taget i løbet af festivalen: 6

Brusebade taget i løbet af de første 12 timer efter hjemkomst: 2

Sammenhængende timer sovet umiddelbart efter hjemkomst: 11

Nu tæller jeg sekunderne, til Roskilde Festival 2018 begynder.  I skrivende stund er der kun 360 dage, 23 timer, 34 minutter og 12 sekunder tilbage.