Gensyn med Matador #11: I klemme

Matadors elvte episode har titlen I klemme og kan ses online lige her.

Credit: dr.dk
  • I Korsbæk er de nået til foraaret 1936. Med dobbelt-a! Vi hører ikke meget om store verdensbegivenheder i det her afsnit, så dem disker jeg op med her: Den 29. marts 1936 var der valg til Rigsdagen i Tyskland, og Hitler-partiet NSDAP fik knap 99 procent af stemmerne. Samtidig var den spanske borgerkrig under opsejling, så der var mildest talt drama andre steder end i Korsbæk i de måneder.
  • Der skete også positive ting i 1936; f.eks. satte den danske spilproducent C. Drechsler Papirvarefabrik brætspillet Matador i produktion netop det år. Spillet, som var baseret på et amerikansk brætspil fra starten af 1900-tallet, blev siden hen adapteret til en international version under navnet Monopoly, som er blevet udgivet i et hav af obskure varianter. Jeg nævner i flæng: Disney Villain Monopoly, Monopoly for lystfiskere og Game of Thrones-Monopoly.
  • … så selvfølgelig spiller de Matador i det her afsnit af Matador. Hvor meta-agtigt! Oberst Hachel forsøger at snyde sig uden om at betale bankdirektøren for at have opholdt sig på Strandvejen. Doktor Hansen forsøger også at snyde, men den går ikke: Elizabeth tager ham på fersk gerning. Maude tager fejl af den blå og den grønne spillebrik og saboterer uvidende spillet totalt. Kluddermaude!
  • Grisehandleren lufter idéen om at give Herbert husly. Han antager, at Venstre-kvinden Katrine er uvenligt stemt mod den tyske socialist, men hun overrasker sin mand ved at have et helt andet syn på sagen. “Nazierne dernede i Tyskland har haft ham i spjældet,” fortæller grisehandleren, og Katrine svarer tørt: “Nå, jamen så er der vel ikke noget i vejen med ham.” Med andre ord: Min fjendes fjende er min ven, og Herbert skal være så hjerteligt velkommen på grisefarmen.

  • Hvordan fanden er det, at Godtfred Lund holder på sit bestik?! Det ser ud, som om han har lært sine bordmanerer samme sted som Helle Virkner har lært at spille make belief-klaver.
  • Ulla er gravid med Hans Christians barn. Hun vil have en abort. Nu giver det pludselig rigtig god mening at det forrige afsnit fokuserede så grundigt på debatten om kvinders ret til fosterfordrivelse.
  • På Jernbanecaféen snakker de om aftenens teaterforestilling på Postgaarden. Fede gider kun tage med, hvis der er kendisser på plakaten, og han efterlyser favoritskuespillere som Arthur Jensen og “Ibbermand”. Sidstnævnte refererer til den folkekære skuespiller Ib Schønberg, som de fleste nok kender som den oprindelige Far til Fire. Arthur Jensen er sjovt nok allermest kendt for sin tv-rolle som Hr. Schwann i … Matador! Allerede i 1936 var han et veletableret navn på den danske teaterscene, og manner, hvor er det her afsnit dog meta-agtigt.
  • Vicky Arnesen (som ikke længere hedder Arnesen men atter er begyndt at bruge sit pigenavn, Hachel) vender hjem til Korsbæk for en stund: Hun er nemlig blevet skuespillerinde og skal optræde på Postgården sammen med resten af teatertruppen. Noget kunne tyde på, at skaberne af Matador har ekstremt lave tanker om skuespillerfaget – i hvert fald fremstilles Vickys teaterkolleger som både usympatiske, grådige, selvhøjtidelige og vanvittigt ufølsomme. “Det er et helvede,” siger frøkenen til Doktor Hansen, og det er ikke svært at tro på hendes ord.

  • Herbert er flyttet ind i stuehuset hos grisehandleren og hans kone, og da Vicky kommer på besøg med sin stakkels lille, syge hund, opstår der sød musik imellem hende og den følsomme poet. Hun dropper omsider sin facade, da hun med glycerintårer ned af begge kinder beslutter sig for at smide sin dumme nylonparyk, og Herbert kvitterer ved at skrive et fint, lille tysk hundedigt til hende. Romatik er noget underligt noget i Korsbæk.
  • Afsnittets slutscene er den mest hjerteskærende scene i hele Matador: Mads har belønnet Ellens skoleflid med en islænderhest, som tilfældigvis er lillebror Daniels allerstørste ønske. Mormor Katrine har forsøgt at kompensere for sin svigersøns frygtelige tag på børneopdragelse ved at give Daniel den samme belønning for at være “en god og kærlig dreng”. Daniel bliver selvsagt glad for sin nye hest, men da morfaren spørger ind til sagen, nikker den lille purk bare bedrøvet og siger: “Jeg ville helst have haft den af far.” Mads Skjern er og bli’r sgu et temmelig rædselsfuldt menneske. Snøft!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *