Gensyn med Matador #4: Skyggetanten

Vi er nået til episode fire af Matador, året er 1931, og Mads Skjern er for alvor begyndt at gå Korsbæk-spidserne i bedene. Afsnittet, som har titlen Skyggetanten, kan ses online lige her.

Credit: Rolf Konow
  • “Færdigsyet tøj er ikke for virkelige damer!” Åh, Hr. Schwann, hvor ta’r du dog fejl. Normcore-bevægelsen kom tilsyneladende til Korsbæk allerede i 1931.
  • OMG, Arnesen …! “Så stop dog den fordrukne niggermusik!”-udbruddet får mig til at tænke, at manufakturhandleren måske er Lektor Blommes brother from another mother. Jeg får stadig kuldegysninger ved tanken om den scene i Det Forsømte Forår, hvor Frits Helmuth knækker Tomas Villums klarinet – oh, the horror!
  • Tsk, tsk. Meget godt kan man sige om Helle Virkner, men hun var sgu ikke en særlig ferm make belief-pianist. Ud fra Elizabeths bevægelser og mimik af dømme, når hun sidder der ved flyglet, er hun tilsyneladende i gang med at ælte en voldsomt genstridig bolledej, alt imens hun løser et meget kompliceret regnestykke.
  • Haha, Møhgerne æder konstant! Det minder mig om Stefan (Nikolaj Lie Kaas) i Blinkende Lygter. Og lidt om mig selv.
  • Ih, jeg elsker de små, fine detaljer i Matador: Bemærk f.eks. Tuborg-flaskerne med patentlukning i scenen, hvor Albert Arnesen og Hans Christian Varnæs sidder og ryger cigarer sammen på Postgården.
  • Åh, Maude …! Jeg identificerer mig SÅ meget med Malene Schwartz’ karakter, at det er grænsende til pinligt! Heldigvis går der efterhånden meget lang tid imellem, at jeg “går op og lægger mig”, men åh, hvor jeg genkender fornemmelsen af at føle sig overvældet af elendighed og svælge i sin egen selvmedlidenhed. “Alt det simple og grimme sniger sig ind alle vegne.”
  • Politisk ukorrekthed a la Lise Nørgaard: Fedes fedme er Matadors go to-løsning, når der er behov for det, som i dramaterminologien kaldes for “comic relief”. Og Fede er ikke engang så’n rigtig fed. Jeg ved ikke helt, om jeg er forarget eller fascineret?
  • Ups! Er det et motorvejsskilt, der rager op der i baggrunden bag Møhgerne, som stopper op på den hvide bro for at lure på Elizabeth og Krestens gåtur ved søen? Jeps, det er det. Ogøhm, den første motorvej i Danmark blev først indviet i 1956, så Matador-detaljerne er trods alt ikke lutter perfektion.
  • Elisabeth: “Han hedder Kresten Andersen Skjern, og jeg gifter mig med ham!” Ej, Lizzy, come on …! En kinotur og en spadseretur ved søen, og så springer du direkte til third base …?! Har du aldrig hørt om at spille hard to get?!
  • Åh-åhhhhh …! Bent Mejding har en affære med Susse Wold! Virkelighedens Jørgen Varnæs og Gitte Graa blev i øvrigt gift i 1983, og de har været sammen lige siden. #RelationshipGoals <3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *