Hedder det også “hønemor”, når “barnet” er en hund?

Disclaimer: Dette indlæg er ikke for hundelorte-sarte sjæle!

Min dejlige Dexter-vovse går og skranter lidt for tiden, og jeg er simpelthen ved at gå til af bekymring for det lille kræ, når han ikke har det godt.

Ubelejligvis er han jo en komplet ukontrollerbar lille én, og i kombination med den særdeles velfungerende indre kalender, som han tilsyneladende er udstyret med, betyder dét, at han altid roder sig ud i et eller andet skrammel, når weekenden nærmer sig, og vores faste dyrlæge er uden for rækkevidde.

I sidste uge var der eksempelvis nogen, der lige havde valgt at lægge deres madpakker fra sig i skovbunden. Og når man har så mange beagle-gener i sig, som Dexter har – og fordi undertegnede aldrig er lykkedes med at opdrage kræet til at tøjle selv samme beagle-gener – så udgør plastikposer og andre former for madpakkeemballage desværre ikke nogen hindring for tilbøjeligheden til at kaste sig over spiseligheder af enhver art.

Trods min ihærdige indsats for at afværge sidste uges uundgåelige fredags-stunt, inhalerede Dexter således lynhurtigt resterne af en portion indisk take-away, en madpandekage med skinke og ost OG den plastikpose, som nogen på et tidspunkt har transporteret maden i – altså indtil vedkommende besluttede sig for at deponere sit skrald i naturen.

I denne uge har jeg derfor tilbragt mange hyggelige stunder med at studere vovsens tarmtømningsresultater for at se, om madpakkeemballagen skulle vise sig at volde besvær i hans system.

Oh, the joys of being a dog-owner!

Nå, men efter den forgangne uges hundelortestudier og en snak med dyrlægen, begyndte jeg så småt at tro på, at min kære hund endnu en gang var sluppet billigt fra et af sine mange fredags-stunts – men så begyndte han sgu at halte midt under gåturen torsdag eftermiddag… Og Dexter-halthed er altså det værste i verden, for når det opstår, så ripper det fluks op i minderne om den rædselsfulde oplevelse, vi havde sidste efterår, da han nåede at komme uhyggeligt tæt på at blive aflivet, alt imens hans to sønderknuste ejere sad og tudbrølede på et hotelværelse i San Francisco.

I torsdags fulgte vi dyrlægens råd og gav det stakkels kræ en vovse-Panodil, men effekten af den smertestillende medicin lod i den grad vente på sig. Faktisk var det først nogle timer efter sengetid, at han sløvt vraltede ud af sin kurv – og til begge ejernes store glæde viste det sig, at haltheden på det tidspunkt havde fortaget sig en hel del.

Men på trods af bentøjets forbedrede tilstand var hunden tydeligvis stadig rigtig skidt tilpas. Jeppe vurderede snarrådigt, at der måske var behov for en lille tur i haven, så han iklædte sig gummistøvler og morgenkåbe og fulgte vovsen udenfor, hvor der rigtignok blev niflet til den helt store guldmedalje – med sprutlyd på!

Sprutteopvisningen gentog sig en time senere – denne gang med mig i rollen som gummistøvle- og morgenkåbeklædt havehundelufter – og derudover blev det til yderligere to græsplænebesøg, inden Jeppes vækkeur ringede og vækkede os igen klokken 5.

Fy for helvede, det var en træls nat, altså!

Fredag morgen var Dexter naturligt nok rigtig sløj, og dyrlægen anbefalede faste efterfulgt af skånekost som kur til den medtagne hundemavse. Og fasten førte i løbet af ganske få timer til, at mavebøvlet flyttede sig fra hundens bagparti til dens forende: Imens jeg sad og skrev de første linjer til det her blogindlæg, rejse han sig nemlig fra kurven for at brække sig.

Og vupti – så lå der midt på stuegulvet ét styk intakt madpakkeemballage fra sidste fredags luftegåtur i skoven.

På baggrund af de seneste dages hundelortestudier kan jeg konkludere, at Dexters system langsomt er ved at blive genoprettet oven på plastikposefadæsen – og hønemor hundemor her er ærligt talt voldsomt lettet over, at vovsen tilsyneladende er gjort af et stof, der gør ham modstandsdygtig for alle de dumme ting, som han udsætter sig selv for.

Jeppe foreslår i øvrigt, at vi omdøber det lille kræ til Irondog, og jeg er tilbøjelig til at bakke op om idéen.

Dexter / puggle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *