Nydværdigheder #9

Indlægget indeholder reklame

I sidste uge sprang jeg det ugentlige mood booster-indlæg over til fordel for at fejre nogle af mine personlige mærkværdigheder, men nu er jeg atter tilbage i nydværdigheds-mode.

For tiden går jeg nemlig rundt og nyder …

… at jeg i morgen skal hjem til go’e gamle Varde og gense familie og gamle venner for første gang i en lille evighed. Det er sååååå længe siden, jeg har været hjemme på vestkysten en tur, og det er altid noget helt særligt at komme hjem til Varde den sidste weekend i juli, når byen summer af liv i forbindelse med Varde Open Air. Jeg skal arbejde frivilligt på festivalen – hvis man da overhovedet kan påstå, at det er en slags arbejde at lange fadøl over disken til glade festivalgæster – men jeg skal naturligvis også selv høre en masse musik og drikke nogle fadbamser i solen.

… at sommeren er vendt tilbage! Dermed er der nemlig rig lejlighed til at hygge i solen med rosévin/SunLolly/kølig gazpacho/grillpølser/en god bog. Jeg er netop blevet færdig med at læse The Girl on the Train af britiske Paula Hawkins, og det er altså en krimi, der varmt kan anbefales til enhver, der er på udkig efter en vaskeægte pageturner at fordrive tiden med i løbet af sommeren.

The Girl on the Train og SunLolly
The Girl on the Train (på dansk: Kvinden i Toget) af den britiske forfatterinde Paula Hawkins. Og SunLolly.

… at jeg har tilmeldt mig et par nye affiliate netværk, som bidrager med en masse ny inspiration til bloggen. Jeg har længe gået og lurepasset på at lave reklameomtale i mine skriverier, fordi jeg er lidt bekymret for, hvorvidt det kan komme til at overskygge indholdet her på bloggen. Men nu er jeg altså kommet frem til, at der vist ikke er nogen der tager skade af at få en velment anbefaling af et eller andet popkulturelt fænomen fra min side; heller ikke selvom der knytter sig et direkte affiliate link til omtalen. 😉

Derfor: Hvis du kunne tænke dig at læse The Girl on the Train, kan bogen købes lige her (som paperback på engelsk) for lidt over en hundredelap, og det er sgu lidt af et røverkøb for så god en læseoplevelse, hvis du spø’r mig!

Bogen er også at finde her (i en oversat, indbundet udgave), hvis man foretrækker at læse på dansk – så er titlen bare Kvinden i Toget.

Hvis du benytter dig af et af mine links til at købe noget på Bog & Idés webshop, tjener jeg fem procent af salgsprisen i kommission. Det gælder forresten uanset, om du køber noget, jeg har linket til her på siden, eller om du ender med at købe noget helt andet; så længe det bare er et af mine links, der genererer et salg, tjener jeg helt automatisk et par håndører. Det er også derfor, det her blogindlæg er markeret med underoverskriften “reklame” – ifølge forbrugerombudsmanden er dét nemlig go’ stil, og jeg er ganske enig.

Ha’ en skøn tirsdag aften, folkens! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *