Podcast-snacks fra Jeppesens Bibelskole

Jeg er absolut ikke religiøst anlagt. Spirituelt anlagt, jovist, men jeg er ikke religiøs.

Det er lige så sikkert som amen i kirken.

Jeg er heller aldrig blevet døbt, og det er jeg utrolig glad for. Det betyder nemlig, at jeg aldrig har været tilknyttet noget som helst trossamfund, hvilket giver mig en lækker uafhængighedsfølelse, som jeg virkelig godt kan li’.

Så tak, mor og far – fordi I i sin tid vurderede, at det der med religiøs tilknytning var noget, som jeg selv måtte tage stilling til en skønne dag.

Og tak, mor og far – fordi I alligevel insisterede på, at jeg skulle begynde at gå til konfirmationsforberedelse, da den slags dukkede op på mit provinsskoleskema i 7. klasse.

Det førte nemlig til, at jeg i en periode frekventerede den lokale præstegård på ugentlig basis, og det var sådan set alletiders, at jeg på den måde fik lejlighed til at stifte bekendtskab med den evangelisk-lutherske kristendom, som – uanset om jeg kan li’ det eller ej (*host* det-kan-jeg-ikke *host*) – er en væsentlig faktor i det nationalsamfund, som jeg er en del af.

Det gik ganske vist hverken værre eller bedre, end at jeg efter adskillige besøg i præstegården en dag lod mig fornærme noget så eftertrykkeligt, da præsten på et tidspunkt vurderede det hensigtsmæssigt at kalde mig for en hedning foran hele min klasse.

På et splitsekund sørgede han for, at jeg kom til at føle mig forkert og forbandet og følelsesmæsigt ekskluderet af konfirmationsforberedelsesfællesskabet i klassen – og dét selvom jeg, videbegærlig som jeg er, opmærksomt labbede bibelkundskab i mig, alt imens flere af mine mindre ugudelige (men til gengæld ganske ugidelige) klassekammerater dovent sad og læste Anders And-blade under bordet i smug.

I virkeligheden ventede jeg måske bare på en anledning til at lade mig forarge og tage afstand til kristendommen; jeg er trods alt vokset op i et hjem, hvor religion ikke var i synderlig høj kurs.

Uanset hvad, så bevirkede præstens omtale af mig som værende en hedning, at jeg med ét blev bevidst om, at jeg faktisk ikke havde den fjerneste lyst til at tage del i et trosfællesskab, som på den måde definerede sig i et modsætningsforhold til de mennesker, der ikke formelt havde gjort sig fortjent til at være medlem af klubben.

Så tak, mor og far – fordi I uden at blinke accepterede det, da jeg allerede efter en kort periode med ugentlige besøg i præstegården kom hjem og bekendtgjorde, at jeg sådan set hellere ville tilbringe en formiddag om ugen med næsen i en tilfældig ungdomsroman end at bruge mere krudt på at arbejde mig ind i varmen hos den danske folkekirke.

Jeg har aldrig fortrudt min beslutning om at bibeholde min hedninge-status – tværtimod.

Screenshot af podcast af Jeppesens BibelskoleOg alligevel er der altså én ting, der ærgrer mig, når jeg i dag tænker tilbage på mit bratte brud med kristendommen, og det er, at jeg aldrig har lært Biblen at kende.

Jeg er så hamrende videbegærlig af natur, at det altid har naget mig, at jeg ikke har et klap forstand på, hvad der egentlig står i den der Store Bog.

Derfor var min glæde stor, da Radio24syv for nylig bekendtgjorde, at Michael Jeppesen var klar til at lancere sit nye radioprogram, som i bedste Jeppesen-stil går grundigt til værks med sit forehavende: I løbet af de kommende år har Hr. Jeppesen nemlig til hensigt – i selskab med filosoffen Rasmus Ugilt – at læse sig igennem Bibelen i sin fulde længde og diskutere hvert enkelt lille skriftsted i bund; alt sammen til glæde for videbegærlige og mere eller mindre bibelkyndige lyttere som mig selv.

Jeppesens Bibelskole gik i luften den 2. november, og Jeppesen og Ugilt er p.t. godt i gang med at bibelstudere sig vej igennem Skabelsesberetningen. Tonen er uformel og ofte ganske humoristisk, og alligevel fornemmer man klart, at de to herrer tager emnet bundseriøst – jeg er fan!

Jeppesens Bibelskole sendes alle ugens hverdage i radioprogrammet Efter Otte på Radio24syv – og det kan naturligvis også downloades som podcast.

Og hey! Episoderne varer sådan set aldrig længere end femten minutter, så der er faktisk tale om en vaskeægte podcast-snack, som kan indtages når som helst, hvor som helst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *