Popkulturel tudetur: David Bowie IS

Nåhja, så har man da også prøvet dét: At stå i et hjørne af et norditaliensk kunstmuseum og tude af ren og skær Bowie-benovelse …!

Ifølge Google skulle det tage ca. halvanden time at gå igennem David Bowie-udstillingen David Bowie IS, som for tiden er at finde på MAMbo, Bolognas moderne kunstmuseum.

Jeg brugte 2 timer og et kvarter på at bevæge mig igennem udstillingen, og jeg ku’ snildt have brugt en times tid yderligere, hvis ikke det lige var fordi, jeg til sidst var så overvældet af følelser, at tårerne trillede ned ad mine kinder i strømme så stride, at jeg løb tør for de Kleenex, der tilfældigvis lå i min taske.

Jeg har tudet til koncerter, jeg har tudet i biografen, ja, jeg har sågar siddet i Londons subway og tudet hele vejen hjem til hotellet efter at have set Les Misérables på Palace Theatre i den engelske hovedstad. Men indtil i onsdags havde jeg da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg nogensinde skulle tude over en kunstudstilling …!

Men dét gjorde jeg altså – i den grad!

Jeg kan ikke engang forklare, hvorfor jeg blev så overvældet; jeg kan bare konstatere, at det skete … Og det har da ganske sikkert en hel del at gøre med, at jeg tilbragte lidt over to timer i min egen lille Bowie-boble med audiotour i ørerne og et ferielyksaligt smil på læben.

Dertil kommer, at David Bowie IS i øvrigt bare er en vildt imponerende flot udstilling: Jeg havde måske forestillet mig at få nogle få, ikoniske Bowie-kostumer at se, så det var i sig selv helt overvældende, at der viste sig at være flere end 50 (!) kostumer fra hele David Bowies flamboyante karriere udstillet sammen med håndskrevne sangtekster, dagbogsskriblerier, kunstskitser og meget, meget mere. Det farvestrålende antræk fra Bowies legendariske tv-optræden med Starman i BBC’s Top of the Pops i 1972, den smukke, sølvfarvede klovnedragt fra musikvideoen til Ashes to Ashes fra 1980, det lyseblå jakkesæt fra den ikoniske musikvideo til Life on Mars fra 1973 … Det føltes næsten, som om Bowie selv var til stede i rummet, hvorend jeg bevægede mig hen på museet, hvilket var dybt bevægende at opleve.

Hvis David Bowie IS en skønne dag kommer til Danmark eller på anden vis befinder sig i nabolaget, vil jeg glæde mig til at opleve udstillingen igen – og jeg vil opfordre enhver, der har bare den mindste smule Bowie-fascination i sig, til at gøre det samme. Uanset hvilket forhold man har til David Bowie, er det en meget stor popkulturel oplevelse at besøge den imponerende udstilling, og hvis man har lige så let til tårer som yours truly, kan det jo være, at der oven i købet følger en god gammeldaws tudetur med indgangsbilletten. ?

“It’s not the side effects from the cocaine … I’m thinking it must be love.” 

David Bowie, Station to Station (1976)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *