Roskilde-lytterier – Part Three: Glædeligt gensyn med tre esbjergensiske konger

Roskilde-tirsdagen er i år den sidste af i alt tre warm up-dage på årets festival, som for første gang er rykket en dag frem, sådan at hovedprogrammet begynder allerede onsdag den 1. juli. Det passer i øvrigt undertegnede ganske udmærket – jeg er sgu alligevel blevet for gammel til 10 dages festivalgøgl, og jo kortere festivalugen er, des mindre er der jo at gå glip af i gammelhedsfølelsens navn!

Ligesom de to første warm up-dage byder tirsdagsprogrammet på en god håndfuld interessante, upcoming musiknavne som fanger mine ørers interesse.

Efter et par gennemlytninger af tirsdagens optrædende kunstnere er O’Hara den første, der i mine ører skiller sig ud. Hun synger dansksproget pop med en stemme, der får mig til at tænke på Alberte Windings knivskarpe, klare røst, som altid har vækket en barndomsnostalgisk, betryggende Luna-fornemmelse i mig. Rent genremæssigt laver O’Hara noget musik, som jeg godt kunne finde på at sætte på anlægget derhjemme – ej, let’s get real; “afspille via Spotify-appen på min Bluetooth-connectede, bærbare Jabra Solemate-højttaler” er nok tættere på virkelighedens scenario… Nå, men i festivalsammenhæng kan den sarte, eftertænksomme stemning i O’Haras sange nok ikke få mig til at rejse mig fra festivalstolen og forlade en god fest i lejren til fordel for en livekoncert med hende – men jeg kan virkelig godt lide hendes lyd, så hvis jeg alligevel er på farten til den tid, lægger jeg nok lige vejen forbi Rising, når hun går på scenen tirsdag klokken 14.00.

Elias, som træder op på Apollo Countdown klokken 15.00 samme eftermiddag er et eksempel på en kunstner, som gjorde så eftertrykkeligt indtryk på mig, da jeg første gang hørte hans stemme, at jeg bare MÅ op og se, om hans stemme er ligeså fantastisk live, som den er på plade. Ligesom Wangel, der spiller på Rising søndag eftermiddag, læner Elias sig genremæssigt lidt op ad James Blakes melankolske sound, men på grund af klangen i hans stemme sender Elias lytterens tanker i retning af noget, der er langt mere soul-agtigt og varmblodet end James Blakes sofistikerede sound.

Tirsdag klokken 18.00 kommer min indre, nyudsprungne student efter al sandsynlighed til at drive mig i retning af de elektroniske toner på Apollo Countdown, for der går ThrKngs nemlig på scenen. Trioen (som udtales “Three Kings”) havde nemlig deres gang i musikmiljøet i Esbjerg, da jeg som 18-årig flyttede hjemmefra og ind i et bofællesskab i fiskerbyen. Og en af mine roomies var min vanvittigt talentfulde gymnasiekammerat, Tarek, som sidenhen dannede bandet IGNUG sammen med de tre gutter, som altså i dag har ført det musikalske samarbejde videre under navnet ThrKngs. Jeg var fuldstændig forgabt i IGNUGs lyd og var selvsagt inderligt ærgerlig, da de for et par år siden valgte at gå hver til sit, så det glæder mig at høre, at ThrKngs har videreført noget af den lækre IGNUG-sound.

Der er mere Roskilderelateret opvarmningsinspiration at hente i mine to første indlæg om årets warm up-program:

Roskilde-lytterier – Part One: Søndagshygge med psykedelisk 60’er-stemning og funky dansk hiphop

Roskilde-lytterier – Part Two: Festmusik til de danseglade og noget med en trold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *