Roskilde-lytterier – Part Two: Festmusik til de danseglade og noget med en trold

Så blev det tid til anden del af min lille serie om warm up-programmet på årets Roskilde Festival!

Der er absolut ingen grund til at gå rundt og være mandagsramt i humøret den 29. juni, for musikprogrammet på Apollo Countdown og Rising har flere gode sager at byde på.

Så vidt jeg kan vurdere, starter mandagsfesten for alvor klokken 18.00, når det danske elektropopband George Best indtager Apollo Countdown. Jeg vil tro, at man vil sætte pris på George Best-lyden, hvis man kan lide andre danske elektropopnavne som Julias Moon eller Scarlet Pleasure – eller hvis man (ligesom jeg) for et lille årti siden faldt pladask for Thomas Troelsens skønne elektropop-projekt Private.

Klokken 19.30 tager October Dance over på Apollo Countdown, og med den lounge-agtige Motown-fornemmelse, der gennemsyrer singlen Tina Weymouth, er jeg mere end almindeligt positivt stemt for at blive hængende i området og høre mere god musik, efter George Best har forladt scenen.

Klokken 21.00 går Kwamie LivApollo Countdown, og så vidt jeg er orienteret, er hun vist nok en big deal; Roskilde Festival omtaler hende i hvert fald i ualmindelig rosende vendinger og lokker med formuleringer som “catch an early glimpse of a rising star”. Hmm, jeg ved ikke rigtig – genren er ikke sgu så meget mig, men det kan da godt være, at jeg lige kigger forbi. Om ikke andet så bare for at få et glimt af giraffen.

Men en halv time senere – altså klokken 21.30 – kan det danske band De Underjordiske opleves på Rising, og der vil jeg helt sikkert være at finde iblandt publikum! Jeg faldt for gruppens syrede rocklyd ved allerførste ørekast, og jeg har været glad for den lige siden.

De Underjordiskes forsanger, Peter Kure, har en helt særlig stemme, og han bruger den på en måde, som jeg kun sjældent har hørt før. Han er blandt andet usædvanlig velartiklueret, og det synes jeg er et stort plus – ikke mindst fordi tekstuniverset er enormt stemningsmættet, hvilket i den grad indbyder til, at man lytter efter og danner sine egne mentale billeder på baggrund af lyrikken såvel som musikken.

I min nærmeste festivalomgangskreds opstod der for en del år siden indforstået joke, som den dag i dag jævnligt udmønter sig i spontane, højlydte og langstrakte udbrud af det gode, danske ord “Trold”. Jeg husker ærligt talt ikke helt, hvordan joken i sin tid opstod, men det var vist nok noget med et fyldt dansegulv, en person med fobi for dværge og en højdemæssigt udfordret mandsling med glade fødder. Well, man sku’ nok ha’ været der…

Nå, det korte af det lange er dette: Jeg håber, at De Underjordiske gemmer nedenstående sang til sidst, så jeg mandag aften på Roskilde kan tage initiativet til at råbe på ekstranumre og få glæden af, af mine lungers fulde kraft, at brøle “TROOOOOOOOLD!!!” i en sammenhæng, hvor det rent faktisk gi’r mening for andre end mig selv og nogle få af mine nærmeste (og sjoveste) venner!

Du kan læse første afsnit af min lille serie om warm up-programmet på årets Roskilde Festival her: Roskilde-lytterier – Part One: Søndagshygge med psykedelisk 60’er-stemning og funky dansk hiphop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *