Serieanbefaling: Black Mirror

Black Mirror (credit: David Dettmann/Netflix)
Black Mirror (credit: David Dettmann/Netflix)

Kender du det der med, at man så’n nærmest lidt tilfældigt får taget hul på en ny tv-serie, der får én til at tænke “Hvorfor i alverden er jeg ikke gået i gang med at se den her helt igennem awesome serie noget før?!” …?

Dét gør jeg – og det var præcis sådan, jeg havde det, da jeg stiftede bekendtskab med Black Mirror!

Black Mirror er oprindelig en britisk antologiserie, der er bygget op således, at både karaktererne, miljøet og plottet i serien skifter fra episode til episode. Seriens to første sæsoner består hver især af beskedne tre episoder, og dertil kommer den specialepisode, der blev produceret i 2014. Alt i alt består den oprindelige serie altså af syv afsnit, som man jo sådan set snildt burde ku’ binge-watche i løbet af et par dage.

Og det var da også præcis, hvad jeg havde til hensigt at gøre, da jeg i mandags tog hul på serien efter at have opstøvet den på Netflix; jeg havde nemlig udsigt til en soloaften i sofaen, alt imens Jeppe tilbragte nogle timer i fodboldtosset mandeselskab på sin stambar.

Bevæbnet med en plade chilichokolade (nam!) og flankeret af stearinlys i vindueskarmen og en snorkende hund i hundekurven trykkede jeg play på den første episode i seriens første sæson. Hvad der derefter skete, var mildest talt usædvanligt, for jeg kan sgu ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet så overrumplet af et nyt tv-seriebekendtskab, at jeg ligefrem har glemt at æde en plade chokolade, der befandt sig lige inden for min umiddelbare rækkevidde! Ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete, da jeg stiftede bekendtskab med Black Mirror – og når en serie formår at gøre et så uudsletteligt førstehåndsindtryk på mig, må det selvsagt afføde en brandvarm anbefaling her på bloggen.

Selvom alle episoderne i Black Mirror er vidt forskellige på det udtryksmæssige plan, har serien også en gennemgående fællesnævner hvad angår det rent indholdsmæssige: Det tematiske omdrejningspunkt er nemlig altid moderne teknologi, idet hvert afsnit på en ny måde problematiserer den teknologiske udvikling og teknologiens indvirkning på samfundet og på den menneskelige psyke. Det er – for nu at sige det lige ud – pisseinteressant, og det er tankevækkende langt ud over det sædvanlige.

Der er ingen tvivl om, at Black Mirror indeholder en række klokkeklare science fiction-elementer, men jeg vil først og fremmest beskrive den som en dramaserie, eftersom det er de menneskelige relationer – og reaktioner – der er dens primære fokus. Stemningen i serien er ofte dyster og til tider ligefrem dystopisk, men på grund af det menneskelige drama er alle de små fortællinger i Black Mirror relaterbare på en måde, som jeg sjældent har set på tv.

Rent følelsesmæssigt påvirkede det første afsnit af serien mig så kraftigt, at jeg (udover at forsømme min intenderede chokoladespisning) totalt droppede mine ambitioner om at binge-watche adskillige afsnit i træk. Da afsnittet sluttede, og rulleteksterne tog over, kunne jeg slet ikke rumme at se mere fra samme skuffe, så jeg slukkede i stedet for fjernsynet og tilbragte i stedet nogle minutter med at glo apatisk ud i luften, alt i mens jeg forsøgte at blive klog på, hvad det var for en underlig uro, serien havde forårsaget i mit sind. Teknologitemaerne havde både vakt genkendelse, fascineret mig og skræmt mig i min grundvold, og dét på en langt mere håndgribelig måde, end nogen gyserfilm nogensinde har kunnet præstere. Vildt, altså.

Black Mirror er – forståeligt nok – vældig kritikerrost og har desuden opnået kultstatus i visse kredse. Den internationale interesse for serien førte sidste år til, at Netflix opkøbte rettighederne til at distribuere og producere serien, og det har ført til, at der fra og med i dag ligger seks splinternye afsnit klar på streamingtjenesten og venter.

Jeg har endnu til gode at se den nye, tredje sæson af serien, men MANNER, hvor jeg glæder mig til at gå i gang!

Hvis Netflix har formået at bibeholde bare en brøkdel magien fra de oprindelige britiskproducerede afsnit, er der formentlig tale om en af det bedste serienyheder på tjenesten i hele 2016 – ja, måske endda en årets bedste serienyheder overhovedet.

Sæson 1 og 2 samt specialafsnittet af Black Mirror kan ses på Netflix, og alle seks afsnit af den splinternye sæson 3 har premiere på tjenesten i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *